Tilskud til forbedring af klubmiljøer

Ansøgning

Kultur- og Fritidsudvalget har oprettet en pulje på 200.000 kr. til forbedring og forskønnelse af de godkendte folkeoplysende foreningers klubfaciliteter. Puljen har til formål at understøtte fællesskabet og skabe liv i klubmiljøerne. 

Puljen oprettes som led i udmøntningen af fritids- og idrætsstrategiens handleplan for 2026, som Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 1. september 2026. Handleplanen har baggrund i foreningernes input på idræts- og fritidslivets dag 18. maj 2026.

Der kan søges tilskud til inventar og løsøre i puljen. Hver forening kan maximalt søge om 20.000 kr. Der kan ikke søges tilskud til udstyr, maling, bygningsændringer mv. Projektet skal være gennemført ved udgangen af 2027, herefter bortfalder tilskuddet. 

Det er en forudsætning, at ansøgere er godkendt som folkeoplysende forening i Favrskov Kommune og projektet foregår i Favrskov Kommune.

Baggrundsoplysninger