Ansøgning om etablering af biologisk minirenseanlæg, biologisk sandfilter eller beplantet filteranlæg

Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskemaet

Kontakt kloakmesteren
Visse punkter i ansøgningsskemaet kan først udfyldes, når placeringen af anlægget ligger fast. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at kontakte en kloakmester, som kan være behjælpelig med denne del. Kloakmesteren kan ligeledes udarbejde kloak- og oversigtsplan.

Kortmateriale
Ansøgningen skal være bilagt en kloakplan, der viser afløbssystemet (inkl. koter) på ejendommen, samt en oversigtsplan, der viser den nøjagtige placering og udformning af anlægget. Det skal tillige fremgå, hvordan regnvand og det rensede spildevand afledes.

Sagsbehandling
For at opnå en hurtig sagsbehandlings er det vigtigt, at samtlige oplysninger afgives, og at kloak- og oversigtsplaner udarbejdes korrekt. 

Andet
Hvis der forekommer andet spildevand end husspildevand og regnvand (som fx mælkerumsvand, klorholdigt vand fra swimmingpool, boblebad o.lign.) fra ejendommen vedlægges en beskrivelse af, hvordan dette håndteres. 

Vejledning om afløbsinstallationers tilslutning til renseanlæg med udledning til vandløb, søer eller havet

En udledningstilladelse kan tilbagekaldes eller ændres, hvis det er nødvendigt for opretholdelse af et tilfredsstillende miljø i det vandområde, hvor udledningen sker til. Såfremt det pågældende område kloakeres, er alle grundejere pligtige til at tilslutte sig kloakken, når denne fremføres, hvorefter udledningstilladelsen inddrages. Enhver ændring af tilladelsen eller tilbagekaldelse af tilladelsen sker uden erstatning.

Da de givne oplysninger er afgørende for, at en tilladelse kan meddeles, lægges der stor vægt på, at skemaet er underskrevet af bygherren, idet denne alene er ansvarlig for, at spildevandssystemets udførelse følger skemaets oplysninger.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at alle kloakinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester og være i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings Norm for afløbsinstallationer (DS 432). En tilladelse til udledning af spildevand fra ejendomme under 30 PE (Personækvivalanter) kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Regler for udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet findes i Miljøbeskyttelsesloven og i spildevandsbekendtgørelsen.

Valg af anlæg

Angiv her, hvilken type anlæg, du søger om tilladelse til at etablere.

Oplysninger om ejendommen
 
Kontaktoplysninger på kloakmester
 
Påbud