Rammer for Handicapprisen

Formål

Med Handicapprisen ønsker Handicaprådet/Haderslev Kommune:  

  • At fremhæve de gode initiativer der bidrager til at forøge livskvaliteten for personer med handicap
  • At sætte fokus på handicapområdet samt at virke anerkendende og motiverende for yderligere initiativer på området
  • At synliggøre vilkårene for personer med handicap

Hvem kan få Handicapprisen?

Prisen kan tildeles en person, organisation eller forening med bopæl/hjemsted i Haderslev Kommune.  

Handicapprisen kan tildeles en person, forening eller organisation:

  • som har skabt forhold, der bidrager til at forøge livskvaliteten for personer med handicap
  • som gør en særlig indsats for at synliggøre forhold og udfordringer for personer med handicap
  • som har skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for personer med handicap
  • der har ydet en særlig indsats for inklusion af personer med handicap i samfundslivet
  • der har iværksat andre tiltag, der har været til glæde og gavn for personer med handicap i Haderslev Kommune
  • en person, der har bevaret et aktivt liv, og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe, eller være et eksempel for andre med handicap

Medlemmer af Handicaprådet samt deres stedfortrædere kan ikke indstilles til prisen. 

Hvad består prisen af?

Prisen består af et kontant beløb på 10.000 kr.

Hvem kan indstille?

Personer, foreninger, virksomheder eller organisationer med bopæl/hjemsted i Haderslev Kommune.