Muligheder og lovgivning

Informationer om forløbet

Du kan søge dispensation til dit projekt, hvis det ikke overholder den lokalplan, der gælder for det pågældende område. Planlovens § 19 giver en kommune mulighed for at meddele dispensation fra en lokalplan, hvis det ansøgte ikke er i strid med principperne i planen.

Principperne i en lokalplan er som hovedregel planens formålsbestemmelse (§1) og de anvendelsesbestemmelser (§3), som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer samt områdets karakter.

Ansøgning om dispensation skal altid være velbegrundet, og du skal forklare, hvorfor byggeriet ikke kan overholde bestemmelserne i lokalplanen. Nogle dispensationer kan meddeles af administrationen (Fagcenter Teknik, Miljø og Drift) mens nogle dispensationer skal forelægges Teknik og Miljøudvalget. Forud for meddelt dispensation skal der foretages naboorientering jævnfør planlovens § 20.

Nærværende skema udfyldes og indsendes sammen med eventuelle bilag (vedhæftes digitalt) til Sorø Kommune. Afhængigt af dispensationens omfang og karakter, kan der blive behov for supplerende oplysninger. Når vi har modtaget en fuldt oplyst dispensationsansøgning, udmelder vi en forventet tidsplan for det enkelte projekt. (Læs mere om lokalplaner på Sorø Kommunes hjemmeside, ligesom du også her kan læse om hvordan du søger om byggetilladelse via www.bygogmiljoe.dk.).

NB: Brug knappen "Afbryd" øverst til højre, hvis du fortryder indsendelsen undervejs