Tilmelding

Information

Vil du have et kig ind i maskinrummet for arbejdet med kystbeskyttelse af Nordstranden, Dragør By/Havn og Sydstranden? Kom med, når rådgiverteamet præsenterer status, aktuelle løsningsspor og nye ’mock-ups’ i landskabet, og giv dine input til kystbeskyttelsesløsningerne.

Arrangementet foregår tirsdag den 28. april 2026 kl. 16-19. Vi begynder med en vandring, hvor du kan vælge mellem to forskellige ruter – og vi slutter med borgermøde på Dragør Skole (Vestgrønningen 9).

Program:

Kl. 16-17: Guidet vandring til udvalgte mock-ups eller oplæg

Du kan vælge at gå en af to ruter eller deltage i et oplæg ved mock-up 5 og derefter cykle eller køre til Dragør Skole (af hensyn til afstanden):

  • Fra Nordstranden til byen. Mødested kl. 16: Ved mock-up på den blå badebro på Nordstranden
  • Fra Sydstranden til byen. Mødested kl. 16: Ved mock-up på Søndre Strandvej (i nærheden af pumpestationen ved Strandjægervej 74).
  • Oplæg ved mock-up 5. Mødested kl. 16: Ved mock-up 5 i krydset ved St Magleby Strandvej og Søndre Strandvej. Her skal du have cykel eller bil med for at nå mødet på Dragør Skole, der starter 17.15.

Det er ikke muligt at deltage i begge vandringer, men du kan efterfølgende opleve de enkelte mock-ups på egen hånd. Vandringen foregår i mindre hold ad stier/fortove og begge ruter slutter ved Dragør Skole senest kl. 17.15. Hvis du ikke ønsker at deltage i vandringen, kan du møde på Dragør Skole kl. 17.15 til præsentation af mulige løsninger.

Kl. 17.15: Velkomst og fælles præsentation

  • Ankomst og velkomst ved borgmester Kenneth Gøtterup
  • Baggrund og status ved Dragør Kommune (politiske beslutninger og proces)
  • Præsentation af løsningskatalog – Etape 2 ved Arkitema og COWI

Kl. ca. 18.30: Dialogstationer

Her kan du stille spørgsmål og give input til prioriteringer, design og indpasning til Nordstranden, Dragør By/Havn og/eller til Sydstranden.

Kl. 19: Tak for i dag

Din mening er vigtig – og vi håber at se mange engagerede borgere til en aften med dialog og samarbejde om Dragørs fremtidige kystlinje.

Husk, du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev - gå ind på en af siderne under Diger i Dragør og vælg "Abonner" lige under billedet.

Tilmeld dig inden torsdag den 23. april 2026 ved at udfylde formularen nedenfor.

Klik på 'Send' for at afslutte.