Information

Information om borgermødet

Vil du have indblik i, hvordan den fremtidige kystbeskyttelse for Nordstranden, Dragør By/havn og Sydstranden kan se ud og hvordan bedst muligt kan indpasses i landskabet og i byen?

Så vær med når vi præsenterer løsningerne i det såkaldte dispositionsforslag for kystbeskyttelsen af Etape 2.

I løbet af 2026 har Dragør Kommunes rådgiverhold kortlagt lokale forhold, lavet foreløbige beregninger på kystforhold og udviklet konkrete løsninger på de indre og ydre løsninger i dialog med borgere og aktører.

Vi er klar til at præsentere dispositionsforslaget og vil meget gerne have din feedback på løsningerne, inden politikerne træffer beslutning om de næste faser.

Arrangementet foregår:

Tirsdag den 25. november kl. 17.00 – 19.30 i Hollænderhallen, Halvejen 3.

På borgermødet kan du:

  • Få indblik i de konkrete løsninger, økonomi og tidsplan for kystbeskyttelse på tværs af hele strækningen fra Nordstranden til Sydstranden – både indre og ydre løsninger.
  • Dykke ned i lokale forhold, dilemmaer og kvaliteter for hver af de tre delstrækninger: Nordstranden, Dragør By/havn og Sydstranden.
  • Høre om fordele, ulemper og konsekvenser ved hhv. en indre og en ydre placering af kystbeskyttelsen på etape 2
  • Give din feedback til løsningsforslagene, som Dragør Kommune efterfølgende samler og præsenterer for Dragørs politikere sammen med Dispositionsforslaget for kystbeskyttelse i januar 2027, når de træffer beslutning om næste skridt

Dragør Kommune ligger udsat overfor oversvømmelser fra havet. Derfor arbejder vi arbejder for en samlet kystbeskyttelse af hele kommunens kyst. Med projektets Etape 2 sætter vi fokus på Nordstranden, Dragør By/havn og Sydstranden. Dragør Kommunes kommunalbestyrelse har for etape 2 besluttet, både at undersøge en indre og ydre placering for en kystbeskyttelse af Dragør.
 
Foreløbigt program
17.00: Velkomst og fælles præsentation

  • Velkomst v. borgmester Kenneth Gøtterup
  • Status for kystbeskyttelse v. forvaltningen Dragør Kommune
  • Præsentation af dispositionsforslag for Etape 2, indre og ydre løsning – fra Nordstranden til Sydstranden v. Sanne Lovén, Arkitema og Thomas Gierlevsen, COWI
  • Opklarende spørgsmål

18.00: Opdeling i tre feedback-spor, hvor vi kommer tættere på delstrækningerne:

  • Nordstranden
  • Dragør By/havn
  • Sydstranden

Kl. 19.00-19.30: Udstilling af feedback og tak for i dag!

Praktisk info
Vi byder på en sandwich og vand til mødet
Bemærk, at der tages fotos ved arrangementet til mulig offentliggørelse på dragoer.dk og i pressen. Giv venligst fotografen besked, hvis du ikke ønsker at medvirke.
Materiale fra mødet samt deltagernes spørgsmål og svar er tilgængeligt efterfølgende på www.dragoer.dk/robustkyst.

Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Tryk på næste og tilmeld dig mødet.