Ansøgning om visitation til omsorgstandplejen - Uden MitID

Praktisk information

Personkreds
Omsorgstandplejens personkreds består hovedsageligt af ældre, der modtager alderspension. Grundet begrænset egenomsorg og nedsat funktionsevne har størstedelen af personkredsen et stort behov for personlig og praktisk hjælp i dagligdagen. Ældre, der opholder sig i pleje- eller ældrebolig, på plejehjem eller i eget hjem og modtager vidtgående hjælp fra hjemmepleje og hjemmesygepleje, udgør en stor andel af omsorgstandplejens personkreds.

Derudover består personkredsen af personer med udviklingshæmning og sindslidelse, herunder personer med ophold i midlertidige og varige botilbud, hos hvem der ikke er særlige odontologiske problemer, som kræver et specialiseret tandplejetilbud i specialtandplejen, men hvor personen ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at benytte de almindelige tandplejetilbud hos praksistandplejen, overvejende på grund af ringe egenomsorg.

Visitation
For at blive visiteret til omsorgstandpleje skal ansøgningsskemaet indsendes.
Henvisning modtages ikke, hvis denne er begrundet i økonomiske forhold.

Egenbetaling
Der er en egenbetaling for at være visiteret til omsorgstandplejen. Egenbetalingen pristalsreguleres hvert år og opkræves en gang årligt. Taksten kan findes på www.mors.dk under omsorgstandpleje.

Udfører
Omsorgstandplejen udføres af privatpraktiserende tandlæger, som under sit autorisationsansvar og i det konkrete tilfælde først vurderer borgerens behandlingsbehov og dernæst beslutter, om den tilbudte undersøgelse eller behandling bør foregå på en tandklinik, eller om den fagligt forsvarligt kan foretages i borgerens eget hjem med mobilt udstyr. Fravælger borger behandling i klinik, skal den ansvarlige tandlæge eller tandplejer orientere om konsekvensen for tændernes fremadrettede sundhedstilstand.

Kørsel
Er borger visiteret til omsorgstandpleje, gælder visitering ligeledes til fribefordring, jf. kvalitetstandard for fribefordring til læge og speciallæge.

Yderligere information
Læs mere om personkreds, visitation og indhold i tilbuddet i Sundhedsstyrelsens vejledning: Vejledning nr. 9382 af 12.05.2023 Den kommunale tandpleje (sst.dk)
Spørgsmål kan eventuelt rettes til Omsorgstandplejen på tlf. 9970 7000.