Ifølge folkeskolelovens § 26, kan dit barn kan få et gratis buskort, når det bor i kommunen og går på distriktsskolen, hvis:
1. Dit barn har mere end en bestemt afstand fra hjemmet til distriktsskolen, som er:
- 0.-3. årgang: 2,5 km.
- 4.-6. årgang: 6,0 km.
- 7.-9. årgang: 7,0 km.
- 10. årgang: 9,0 km.
Afstanden beregnes som den korteste vej eller sti, der er mellem elevens bopæl og nærmeste indgang til skolens område. Afstanden beregnes ved hjælp af rutevejledningen på Google Maps
https://www.google.dk/maps/ samt kommunens GIS-system.
2. Dit barn skal færdes langs eller krydse en trafikfarlig vej for at komme til sin distriktsskole - uanset afstanden. Læs evt. mere på vores hjemmeside her:
http://silkeborg.dk/Borger/Boern-skole-og-familie/Skoler-SFO-og-klub/Skoleveje-og-buskort
3. Dit barn går i 10. klasse eller eliteidrætsklasser og har
- 9 km til 10. klassetilbud på Silkeborg Ungdomsskole.
- 7 km til Eliteidrætsklasser (7.-9. klasse) på Langsøskolen eller Sølystskolen.
Dit barn kan ikke få et gratis buskort, hvis:
Dit barn går på ungdomsuddannelse, privatskole, går på en anden skole end distriktsskolen eller bor udenfor kommunen.
Vejmyndighederne og politi har vurderet skolevejene i Silkeborg Kommune:
Kort: http://webkort.silkeborg.dk/spatialmap
(Vælg Børn, unge og familie)
Vær opmærksom på at deadline er den 30. april. Hvis der ansøges efter denne dato, kan vi ikke garantere, at barnet har skolebuskortet 1. skoledag efter sommerferien.
Kortet vil blive sendt direkte til barnets bopælsadresse.
Der skal ikke anvendes foto på Skolekort til Rejsekort
Kommunens registrering og videregivelse af oplysninger
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.
Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.
Kommunens databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Kommunens behandling af dine personlige oplysninger.
På Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål, så forsøg først selv at finde svaret på hjemmesiden http://silkeborg.dk/Borger/Boern-skole-og-familie/Skoler-SFO-og-klub/Skoleveje-og-buskort. Alternativt kan du kontakte Skoleafdelingen på nedenstående telefonnummer eller på e-mail skolekort@silkeborg.dk.
Personlige eller fortrolige oplysninger skal du sende via en
sikker forbindelse, så der ikke er risiko for, at de fortrolige oplysninger bliver misbrugt.
Du kan sende sikkert til os via Digital Post på borger.dk.
Log på borger.dk via denne side:
Send sikker mail via Digital Post
Skoleafdelingen: 89 70 19 00
Se telefontider på hjemmesiden: https://silkeborg.dk/Borger/Boern-skole-og-familie/Skoler-SFO-og-klub