Du bedes udfylde blanketten, for at kommunen kan behandle din henvendelse på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.
Hvis du undlader at besvare spørgsmålene på blanketten, behandler kommunen din henvendelse ud fra de oplysninger, kommunen har i forvejen eller kan indhente fra andre uden dit samtykke (se nedenfor).
Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan besvare, så kontakt kommunen.
Du har pligt til at oplyse om ændringer i de oplyste forhold der kan have betydning for sagen, fx påbegyndelse af arbejde eller uddannelse mv., jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.
Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling af ydelsen, jf. sygedagpengelovens § 71, stk. 2.
Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.
Oplysninger kommunen kan indhente uden dit samtykke
Kommunen kan indhente økonomiske oplysninger samt oplysninger om dine ferieforhold fra
- andre offentlige myndigheder,
- eIndkomstregistret,
- A-kasser og
- Feriekonto.
Kommunen kan indhente tilsvarende oplysninger om andre i din husstand.
Kommunen bruger oplysningerne til behandling af din sag eller til efterfølgende kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 til 5.
Kommunen kan til kontrolformål indhente nødvendige oplysninger fra
- arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v.
- pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter om pensionsforhold m.v.
jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 54, stk. 2.
Kommunen kan også kræve andre nødvendige oplysninger fra
- andre offentlige myndigheder,
- ATP,
- NemKonto, og
- A-kasser.
Oplysningerne kan samkøres og sammenholdes med data i andre it-systemer, der tilhører kommunen, andre myndigheder eller Akasser, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 54, stk. 3.
Kommunen kan udveksle oplysninger med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om din sag, jf. retssikkerhedslovens § 12d.
Kommunen har adgang til at foretage kontrolbesøg på den virksomhed, hvor du er eller har været ansat for at kontrollere de lønudbetalinger, som danner grundlag for ydelsen. Ved besøget har kommunen ret til at udspørge dig og de øvrige ansatte iht. retssikkerhedslovens § 12a.