§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen													foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring													i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf.													dog 5u og §§ 36-38. Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan													der lægges særlig vægt på kommuneplanens retningslinjer													for omdannelseslandsbyer.
													Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller													ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 11													g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles,													når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt													vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.
													Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. § 5a, må tilladelse													efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet													betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne,													jf. dog §§ 4a og 5.
													Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er													forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering													om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom.
													Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter													kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for													naboerne.
													Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser													efter stk. 1.
													Stk. 7 . En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning kredsen													af klageberettigede efter § 59 og om regler for indgivelse og													behandling af klage.
													Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse													kan ske udelukkende digitalt. Offentliggørelse kan dog undlades,													hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort													lokalplan.
													Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde													oplysning om kredsen af klageberettigede efter § 59 og om regler													for indgivelse og behandling af klage.
													Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter stk. 1													til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone,													som er egnede hertil. Det er en forudsætning, at boligenhederne													indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. De nye boligenheder													er ikke omfattet af retten til at udvide til 500 m2 efter § 36,													stk. 1, nr. 11, og kan ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger efter													§ 36, stk. 1, nr. 18.
§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:
													1) Udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,													til samdrift med en bestående landbrugsejendom.
													2) Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov													om landbrugsejendomme.
													3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den													pågældende landbrugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra													husdyranlæg, eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af													fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.
													4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften													af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom.
													5) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug													eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.
													6) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette													er påbudt i en afgørelse efter §§ 19 d-19 f eller bestemt i en													fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt													i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov.
													7) Indvinding af råstoffer i jorden.
													8) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende													bygninger på højst 50 m2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse													eller sommerhuse og byggeriet ikke medfører oprettelse													af en ny bolig.
													9) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse,													og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings-													eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.
													10) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal													ikke overstiger 500 m2, jf. dog stk. 7.
													11) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
													12) Genoptagelse af helårsbeboelse af boliger, som midlertidigt													har været anvendt til fritidsformål i henhold til et af kommunalbestyrelsen													meddelt samtykke i medfør af lov om midlertidig													regulering af boligforholdene.
													13) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter													lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til													jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regionalt													jordkøbsnævns formål.
													14) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig													på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den													nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte													eller til en medhjælper.
													15) Tilbygning med indtil 500 m2 på en ejendom, jf. stk. 4 og § 37,													stk. 1, til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne													land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.
													16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en													overflødiggjort bygning, når butikkens samlede bruttoetageareal													efter udvidelsen ikke overstiger 250 m2, jf. stk. 5.
													17) Panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler													og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes													på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation,													siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde													ikke dermed forøges.
													18) En pensionists personlige ret til at benytte en fritidsbolig, herunder													en lokalplanlagt fritidsbolig, til helårsbeboelse, når pensionisten													har ejet ejendommen i 1 år, jf. dog stk. 8-11.
													19) Teknikskabe i neutrale farver med en grundplan på maksimalt													2 m2 og en højde på maksimalt 2,5 m til brug for de antenner,													der er nævnt i nr. 17, og som opsættes på eller umiddelbart ved													masten, siloen eller skorstenen.
													20) Tilbygning med indtil 500 m2 på en ejendom til udvidelse af en													erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en													overflødiggjort bygning, jf. dog stk. 5 og § 37, stk. 2.
													Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår													beliggenheden og udformningen af bygninger som omhandlet i													stk. 1, nr. 3, 14 og 15, der opføres uden tilknytning til ejendommens													hidtidige bebyggelsesarealer. Nye beboelsesbygninger omfattet af													stk. 1, nr. 3, kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse.													Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering,													således at afstanden har en passende proportionalitet med													bebyggelsernes størrelse. For så vidt angår gyllebeholdere, skal													der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering,													medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø													samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal													være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning,													og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig													for driften.
													Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter													§ 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom													i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 14.
													Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 14, 15 og 20, gælder ikke inden													for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
													Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 16 og 20, gælder ikke inden for													klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven													og i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.
													Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse på campinghytter.
													Stk. 7. Medmindre kommunalbestyrelsen ved samtykket bestemmer													andet, finder stk. 1, nr. 10, ikke anvendelse på boliger, hvor													anvendelsen på grundlag af et meddelt samtykke efter lov om midlertidig													regulering af boligforholdene kan veksle mellem helårsbeboelse													og fritidsbeboelse.
													Stk. 8. Ved pensionist efter stk. 1, nr. 18, forstås den i § 41, stk. 2,													omhandlede personkreds.
													Stk. 9. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede													kan sammen med pensionisten benytte fritidsboligen til helårsbeboelse.													Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller													den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.													Ved fraflytning bortfalder denne ret.
													Stk. 10. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller													samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med													pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte fritidsboligen til helårsbeboelse.													Ved fraflytning bortfalder denne ret.
													Stk. 11. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges													forbud mod, at fritidsboligen anvendes til helårsbeboelse efter													reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne													i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene													finder ikke anvendelse på fritidsboliger, der benyttes til helårsbeboelse													efter stk. 1, nr. 18.
													Stk. 12. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 18, gælder ikke inden for støjkonsekvensområder													omkring lufthavne reguleret efter denne lov,													sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder og forsvarets øvelsespladser													og skyde- og øvelsesterræner. Hvis kommunalbestyrelsen													meddeler en pensionist en personlig tilladelse efter § 35, stk. 1,													til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse inden for områderne													nævnt i 1. pkt., kan fastsatte vilkår for virksomheder i regler eller													afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven ikke skærpes som følge af													denne benyttelse af boligen.
§ 37. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en													landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i													brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale													erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4, samt													lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:
													1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger,													der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,
													2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, og
													3) at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse i henhold til													§ 36, stk. 1, nr. 3, som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift.
													Stk. 2. Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1 nævnte													kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og													industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og													fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4 og 6, samt lager- og kontorformål													m.v., hvis
													1) virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger,													der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,
													2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år og
													3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen													eller i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.
													Stk. 3. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der													endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens													nærmere bestemmelse.
													Stk. 4. Er der flere tidligere bygninger på en ejendom, kan der kun													etableres en bolig efter stk. 1 og 2 i én af disse bygninger.
													Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 indrettes mindre butikker og													en bolig i overflødiggjorte bygninger, der er beliggende inden for													klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.
													Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til ændret anvendelse													af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2 i følgende områder:
													1) Statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområder omkring													flyvepladser godkendt efter luftfartslovens § 55, lægehelikopterfl													yvepladser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner,													forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner													og vindmøller og
													2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensområder													omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg													m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27.
§ 38. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i													§ 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen.													Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er													opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden													2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages													i brug.
													Stk. 2. Opførelse af byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3 og 4, må kun													ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen													skal påse, om betingelserne efter § 36, stk. 1, nr. 3, er													opfyldt, og vurdere, om byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt													for den pågældende ejendoms drift eller for den landbrugsbedrift,													som består af den pågældende ejendom og andre ejendomme													og arealer. Har kommunalbestyrelsen ikke gjort indsigelse inden 2													uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggeriet opføres. For													de byggerier, der er nævnt i § 36, stk. 1, nr. 4, er fristen for kommunalbestyrelsens													indsigelse dog 45 dage.