Hjælp til feriegæster

Hjemmepleje

Hvis en feriegæst har behov for hjemmehjælp under sit ophold i Esbjerg Kommune, er det som hovedregel hjemkommunen, der aftaler hjælpen med Esbjerg Kommune.

Hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp skal bestilles ved, at Visitationen i hjemkommunen kontakter Esbjerg Kommune, senest 14 hverdage før feriegæsten ankommer. Det er vigtigt, at tidsfristen overholdes. Feriegæsterne bør derfor henvende sig til hjemkommunen i god tid forud for denne frist.

Hvor der er brug for hjælp til personlig pleje, skal I som hjemkommune medsende en beskrivelse af opgaven.

Inden ferieopholdet kan Esbjerg Kommune have behov for at vurdere, om det er muligt at tilbyde hjemmehjælp på opholdsadressen. Vurdering laves af en terapeut fra Esbjerg Kommune. Hvis der er behov for hjælpemidler, som skal sikre personales arbejdsmiljø, bestiller og betaler Esbjerg Kommune dem.

Det kan ikke garanteres, at feriegæsten får hjemmehjælpen på samme tidspunkt, som i hjemkommunen, da planlægningen kan være anderledes. Den leverede hjemmehjælp lever op til de kvalitetsstandarder, som kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune har fastsat.

Se kvalitetsstandarderne her

Sygepleje kan IKKE bestilles via denne løsning

Har feriegæsten behov for sygepleje, kontakt Sygeplejen på tlf. 76 16 56 00.

Denne løsning er KUN til bestilling af hjemmepleje.