Du bedes udfylde blanketten, for at kommunen kan behandle din henvendelse på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.
Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan besvare, så kontakt kommunen.
Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen af ydelsen, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.
Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at kommunen rejser krav om tilbagelevering/tilbagebetaling jf. lov om social service § 164.
Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.
Kommunens registrering og videregivelse af oplysninger
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.
Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.
Kommunens databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine personlige oplysninger.
På Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.