Indholdet af anmeldelsen													
§ 9. Anmeldelsen skal være skriftlig, dateret og underskrevet													af anmelderen. Elektronisk anmeldelse skal enten													være forsynet med digital signatur eller anden identifikation,													der efter kommunalbestyrelsen anvisning er tilstrækkelig													for modtagelse af den pågældende elektroniske													anmeldelse. Anmeldelse skal ske på det af kommunalbestyrelsen													udarbejdede skema, jf. § 15. Følgende oplysninger													angives, jf. dog stk. 2:													
1) Navn og hovedadresse på den kommune hvorfra flytning													af jorden påbegyndes.*													
2) Navn og adresse på anmelderen, navn på kontaktperson													samt telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse,													hvis det foreligger.													
3) Oplysning om:													
a) Jorden er forurenet.													
b) Jorden er fra en ejendom, der er kortlagt.													
c) Jorden er fra en del af en ejendom, der er kortlagt.													
d) Jorden er fra et areal, som anvendes som offentlig													vej.													
e) Jorden er fra et areal, der er omfattet af områdeklassificeringen.													
f) Jorden er fra et godkendt modtageanlæg.													
4) Ejernavn, adresse og matrikelnummer for det areal,													den eller de ejendomme eller det vejareal, hvorfra													jorden forventes flyttet.													
5) Hvor store jordmængder, der forventes flyttet.													
6) Analyseresultater og kategorisering, jf. § 10. Hvis													jorden flyttes til et godkendt modtageanlæg, uden at													jorden på forhånd er analyseret, oplyses om kendskab													til forurenende aktiviteter, der kan have forurenet													jorden.													
7) Forventet tidspunkt for flytning, eventuelt flere tidspunkter,													hvis flytningen forventes udført over en længere													periode.													
8) Såfremt transportøren kendes på anmeldetidspunktet:													Transportørens navn, adresse og CVR-nummer.													
9) Ejernavn og adresse og matrikelnummer for det areal													hvortil jorden forventes flyttet, herunder såvel midlertidigt													oplag, som det blivende oplag, eller anmodning													om at kommunalbestyrelsen anviser et modtagested.													
10) Hvorledes jorden forventes håndteret hos modtager,													og henvisning til foreliggende dokumentation for, at													dette kan ske i overensstemmelse med gældende													regler, eller om jorden ønskes anvist som affald.													
11) Om der er tale om en akut jordflytning, idet der vedlægges													dokumentation for dette.													
12) Om der er tale om en flytning af jord umiddelbart efter													anmeldelsen fra et kortlagt areal til et godkendt modtageanlæg,													jf. § 6, stk. 1, og dokumentation for kommunalbestyrelsens													godkendelse af plan for jordens													håndtering.													
Stk. 2. Anmeldelse efter § 6, stk. 3, skal være skriftlig,													dateret og underskrevet af anmelderen samt indeholde													oplysning om navn og adresse på anmelderen og beliggenheden													af den ejendom eller det vejareal, hvorfra jorden													er flyttet. Anmeldelse efter § 8, stk. 1, skal ikke indeholde													oplysninger efter stk. 1, nr. 4 og 6.
													Dokumentation i forbindelse med anmeldelse													
§ 10. Anmelderen af jordflytninger, bortset fra anmelderen													af jordflytninger efter § 6, stk. 3, skal sikre, at jorden													er analyseret og kategoriseret efter de i stk. 2-5 nævnte													regler, eller sikre sig, hvis jorden flyttes til et godkendt													modtageanlæg, uden at jorden på forhånd er analyseret													og kategoriseret, at det godkendte modtageanlæg efter													modtagelsen foretager de nævnte analyser og kategoriseringer,													jf. dog § 14.													
Stk. 2. Prøvetagningen skal følge bestemmelserne i													bilag 1.													
Stk. 3. Jorden skal analyseres for de forureningsstoffer,													der foreskrives i bilag 2.													
Stk. 4. Jorden skal analyseres efter retningslinjerne i													bilag 2.													
Stk. 5. Jorden skal kategoriseres efter retningslinjerne i													bilag 3.
													Anmelderens pligter													
§ 11. Anmelderen skal udlevere et eksemplar af den													senest ajourførte anmeldelse af flytning af jord til transportøren.													
Stk. 2. Anmelderen skal ajourføre anmeldelsen, hvis der													under den faktiske flytning af jorden kommer nye oplysninger,													der ikke er ubetydelige, herunder om, at tidspunkt													for flytning, jordmængder eller forureningsforhold													er ændrede i forhold til det, der er anmeldt. Det samme													gælder, hvis jorden transporteres til et andet modtagested													end anmeldt.													
Stk. 3. En ajourført anmeldelse, jf. stk. 2, skal påføres ny													dato og referere til dato for den oprindelige anmeldelse.													Et eksemplar af den ajourførte anmeldelse skal sendes													til kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen													vurderer, at der er tale om en så betydelig ændring, at der													kræves ny anmeldelse, skal kommunalbestyrelsen meddele													dette til anmelderen.													
Stk. 4. Anmelderen skal opbevare et eksemplar af den													senest ajourførte anmeldelse i to år, efter at jorden er flyttet.													
Stk. 5. Anmelderen skal på miljømyndighedernes forlangende													forevise den senest ajourførte anmeldelse.
													Transportørens pligter													
§ 12. Transportøren skal påføre sit navn og sin adresse													samt CVR-nummer på den anmeldelse om flytning af jord,													som skal anvendes som følgeseddel, jf. § 11.													
Stk. 2. Transportøren skal under hver transport være i													besiddelse af et eksemplar af følgesedlen.													
Stk. 3. Transportøren skal ved aflevering af jorden aflevere													følgesedlen til den anden transportør eller til den													modtager, der er anført på følgesedlen.													
Stk. 4. Transportøren skal på miljømyndighedernes forlangende													forevise følgesedlen.
													* Det vil sige, at løsningen skal startes fra den kommune, hvor jordflytningen starter (KL's anmærkning).