1. Kan jeg stemme, hvis jeg er flyttet fra Danmark til udlandet (ikke Færøerne eller Grønland)
For at kunne deltage i valg i Danmark skal man være optaget på valglisten. Det bliver man uden videre, hvis man på valgdagen er dansk statsborger, er fyldt 18 år og senest 7 dage før valgdagen har fast bopæl i riget, dvs. at man er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark.

Hvis man tager ophold i udlandet og i forbindelse hermed registreres som udrejst i CPR, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man hører til en af de persongrupper, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende uanset udlandsopholdet. Det er endvidere en betingelse, at man indgiver en ansøgning om at komme på folketingsvalglisten. Det vil give vedkommende ret til at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke til kommunale og regionale valg.

2. Hvem kan blive optaget på folketingsvalglisten
Reglerne om valgret uanset udlandsophold er fastsat i folketingsvalglovens § 2, hvorefter følgende personer kan optages på folketingsvalglisten efter ansøgning:

• Personer, der forventer at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
• Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget.

• Personer, der er udsendt af danske offentlige myndigheder og institutioner, private virksomheder eller foreninger i Danmark.
• Personer, der er ansat i internationale organisationer, hvoraf Danmark er medlem (dvs. sammenslutninger af stater, som staten Danmark er medlem af).
• Personer, der er udsendt af danske hjælpeorganisationer.
• Personer, der opholder sig i udlandet af uddannelsesmæssige årsager.
• Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager.
• Personer, der opholder sig i udlandet, og hvis tilknytning til riget kan sidestilles med de ovennævnte personer.

3. Hvordan ansøger jeg
Du ansøger ved at udfylde dette ansøgningsskema og indgive det til din seneste bopælskommune i Danmark (ved personligt fremmøde, med post eller digitalt).

Ansøgningsskemaet skal udfyldes, dateres og underskrives som angivet på skemaet.

Hvis du sender ansøgningen med e-mail, bør du sende den sikkert (f.eks. med Digital Post) for at beskytte dine personlige oplysninger. Hvis du sender ansøgningen med Digital Post, vil ansøgningen desuden automatisk blive påført din digitale signatur og dermed være gyldigt underskrevet. Indgiver du din ansøgning på anden måde, skal ansøgningen underskrives i hånden for at kunne behandles.

Ægtefæller/registrerede partnere/samlevere skal indsende hver sin ansøgning, men gerne samtidig.

4. Hvem behandler min ansøgning
Din seneste bopælskommune vil som udgangspunkt behandle ansøgningen. I nogle tilfælde vil kommunen dog videresende en ansøgning til behandling i Valgnævnet. Når kommunen eller Valgnævnet har behandlet din sag, modtager du en afgørelse med Digital Post.

5. Hvornår skal jeg ansøge
Det anbefales at indgive en ansøgning i god tid før et valg. Ansøgningen skal kunne være færdigbehandlet senest 7 dage før dagen for et valg eller en folkeafstemning, og ansøgningen kræver en vis behandlingstid. Man kan derfor ikke regne med, at en ansøgning, der er indgivet på 7.-dagen før et valg eller kort tid før denne dag, kan give adgang til at stemme ved det pågældende valg. Derudover skal du være opmærksom på, at din evt. brevstemme for at tælle med skal være nået frem til dit afstemningssted i Danmark, før afstemningen begynder på valgdagen.

6. Hvor længe gælder en optagelse på valglisten
Optagelse på valglisten efter ansøgning har gyldighed i indtil 2 år. Når man optages på valglisten, får man brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om muligheden for at få optagelsen forlænget.

Inden for den periode optagelsen gælder, har man ret til at deltage i folketingsvalg, i folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke i kommunale og regionale valg.

7. Hvad sker der, når jeg flytter tilbage til Danmark
Når man flytter tilbage til Danmark og bliver bopælsregistreret i CPR, optages man automatisk på den almindelige valgliste.

8. Kommunens behandling af oplysninger
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.

Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.

Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.

9. Kommunens databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.

Du har ret til at klage til Datatilsynet over Kommunens behandling af dine personlige oplysninger.

På Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.

10. Særligt om danskere, der bor i et af de øvrige EU-lande
Danskere, der er fyldt 18 år og bor i et af de øvrige EUlande, har efter ansøgning ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Det gælder også for de danskere, der ikke opfylder betingelserne for at deltage i folketingsvalg under udlandsophold.

Ansøgning om optagelse på den særlige valgliste til Europa- Parlamentsvalg skal indgives til Københavns Kommune. Hvis ansøgningen skal have virkning for det førstkommende Europa-Parlamentsvalg, skal en afgørelse om optagelse på valglisten være truffet senest 15. dage før valgdagen. Du bør derfor indgive ansøgningen i god tid inden næste valg. Nærmere oplysninger herom fås på https://valg.im.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret eller ved henvendelse til Københavns Kommune eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet.