1. Deltagelse i valg kræver normalt bopæl i Danmark
For at kunne deltage i valg i Danmark skal man være optaget på valglisten. Det bliver man uden videre, hvis man på valgdagen har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og senest 7.-dagen før valgdagen har fast bopæl i riget, dvs. at man bor i Danmark og er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark.
2. Udlandsdanskeres mulighed for at deltage i valg
Hvis man tager ophold i udlandet og i forbindelse hermed registreres som udrejst i CPR, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man hører til en af de persongrupper, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende uanset udlandsopholdet. Det er endvidere en betingelse, at man indgiver ansøgning om at komme på valglisten.
Reglerne om valgret uanset udlandsophold er fastsat i folketingsvalglovens § 2, hvis stk. 1, 2 og 3, lyder således:
”§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.
Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.“
Ansøgningsskemaet skal udfyldes, dateres og underskrives som angivet på skemaet.
3. Særligt om ægtefællers/registrerede partneres/ samleveres valgret uanset udlandsophold
En person, der samlever på fælles bopæl med en person, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3, kan ligeledes efter ansøgning optages på valglisten, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
Ægtefæller/registrerede partnere/samlevere skal indsende hver sin ansøgning, men gerne samtidig.
4. Hvem behandler udlandsdanskeres ansøgninger
Ansøgningen skal sendes til din seneste bopælskommune. Kommunen behandler ansøgningen. I visse tilfælde skal kommunen videresende ansøgningen til Valgnævnet. Kommunen eller Valgnævnet underretter ansøgeren om afgørelsen.
5. På hvilket tidspunkt bør ansøgningen indgives
Ansøgningen skal kunne være færdigbehandlet senest 7.- dagen før valget. Ansøgningen kræver en vis behandlingstid, inden afgørelsen kan træffes, f.eks. hvis der skal indhentes fl ere oplysninger. Man kan derfor ikke regne med, at en ansøgning, der er indgået 7.-dagen før et valg eller kort tid før denne dag, kan give adgang til at stemme ved dette valg. Indsend derfor ansøgningen, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid.
6. Varighed af optagelse på valglisten
Optagelse på valglisten efter ansøgning har gyldighed i indtil 2 år. Når man optages på valglisten, får man brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om muligheden for at få optagelsen forlænget.
Inden for den periode optagelsen gælder, har man ret til at deltage i folketingsvalg, i folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke i kommunale og regionale valg.
7. Flytning tilbage
Når man fl ytter tilbage til Danmark og bliver bopælsregistreret i CPR, optages man automatisk på den almindelige valgliste.
8. Kommunens behandling af oplysninger
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl ., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.
Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.
Kommunens databeskyttelsesrådgiver Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Kommunens behandling af dine personlige oplysninger.
På
Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.
Særligt om danskere, der bor i et af de øvrige EU-lande
Danskere, der er fyldt 18 år og bor i et af de øvrige EUlande, har efter ansøgning ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Det gælder også for de danskere, der ikke opfylder betingelserne for at deltage i folketingsvalg under udlandsophold.
Ansøgning om optagelse på den særlige valgliste til Europa- Parlamentsvalg kan tidligst indgives 6 måneder før valget, men skal være indgivet senest dagen efter 5 uger før valget. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet eller en dansk ambassade eller konsulat.