Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til													at oplyse om ændringer, der kan have betydning for sagen.													Det gælder både oplysninger vedrørende dig selv, en													eventuel ægtefælle eller samlever og børn, jf. Retssikkerhedslovens													§ 11, stk. 2.
													Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at													kommunen rejser krav om, at du tilbagebetaler det økonomiske													tilskud til privat børnepasning, jf. dagtilbudslovens													§ 93.
													Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger													– enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan													du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller													tiltales efter straffelovens § 289a.
													Oplysninger kommunen kan indhente uden dit samtykke
													Kommunen kan indhente økonomiske													oplysninger samt oplysninger om dine ferieforhold fra													
													- andre offentlige myndigheder,
- eIndkomstregistret,
- A-kasser og
- Feriekonto.
													Kommunen kan indhente tilsvarende oplysninger om andre													i din husstand.													
Kommunen bruger oplysningerne til behandling af din sag													eller til efterfølgende kontrol, jf. retssikkerhedslovens													§ 11a, stk. 2 til 5 eller Integrationslovens § 50, stk. 5 og 6.
													Kommunens registrering													og videregivelse af oplysninger
													Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver													oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private													virksomheder m.fl ., der har lovmæssigt krav på oplysningerne													eller samarbejder med kommunen. 
													Kommunens oplysninger om dine kontante ydelser og													tilskud sammenkøres i Udbetaling Danmarks dataenhed													med andre myndigheders bevillinger og med oplysninger													fra forskellige offentlige registre hos fx SKAT og Folkeregisteret,													jf. lov om Udbetaling Danmark, kapitel 3a. Der sammenkøres													data om økonomiske forhold samt bopæls- og													familieforhold for dig, din ægtefælle/samlever og øvrige													husstandsmedlemmer, både nuværende, tidligere og formodede.													Formålet med samkøringen er at forhindre fejl i													offentligt bevilligede udbetalinger.													
Udbetaling Danmarks dataenhed videregiver oplysninger													om formodede fejl eller urigtige data til kommunen, som													derefter træffer afgørelse om din ydelse/tilskud skal reguleres,													eller om der skal rejses krav om tilbagebetaling.
													Udbetaling Danmarks dataenhed sletter data om dig, når													kommunen har fået besked om resultatet. 
													Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten													udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne													er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke													længere adgang til dem. 
													Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har													om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller													slettet.