Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov er betinget af:

1. Du opholder dig lovligt i Danmark. Du bevarer retten til tabt arbejdsfortjeneste ved midlertidige ophold i udlandet, hvis opholdet ikke varer mere end en måned. Hvis du opholder dig i udlandet i mere end en måned, skal du ansøge kommunen om at bevare ydelsen. Hvor lang tid ydelsen kan bevares er afhængig af hvorfor ydelsen er bevilget og en konkret vurdering fra kommunen.
2. Du har helt eller delvis måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller den unge.
3. Du har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om du på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har et indtægtstab.

Du bedes udfylde blanketten, for at kommunen kan behandle din henvendelse på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.

Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for sagen. Det gælder både oplysninger vedrørende dig selv, en eventuel ægtefælle eller samlever og børn, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Det kan fx være ændringer vedr.

• dit barns sygdom,
• egne eller husstandens økonomiske forhold, eller
• ændringer i husstandens sammensætning.

Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at kommunen rejser krav om, at du tilbagebetaler ydelsen, jf. barnets lov § 190.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Oplysninger kommunen kan indhente uden dit samtykke
Kommunen kan indhente økonomiske oplysninger samt oplysninger om dine ferieforhold fra

• andre offentlige myndigheder,
• eIndkomstregistret,
• A-kasser og
• Feriekonto.

Kommunen kan indhente tilsvarende oplysninger om andre i din husstand.

Kommunen bruger oplysningerne til behandling af din sag eller til efterfølgende kontrol (jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 til 5 eller Integrationslovens § 50, stk. 5 og 6).

Kommunens registrering og videregivelse af oplysninger
Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl ., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.

Kommunen og Udbetaling Danmark har gensidig pligt til, at videregive oplysninger som kan have betydning for en ydelse, du modtager fra henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen, jf. lov om Udbetaling Danmark, §§ 6, 9 og 10.

For at kunne afgøre om det er relevant at videregive oplysninger, har kommunen og Udbetaling Danmark adgang til at se hvilke ydelser, du har modtaget de sidste tre måneder, jf. lov om Udbetaling Danmark, § 8.

Kommunen videregiver også oplysninger, der kan have betydning for en fremtidig udbetaling af børne- eller ungeydelse (børnecheck).

Kommunens oplysninger om dine kontante ydelser og tilskud sammenkøres i Udbetaling Danmarks dataenhed med andre myndigheders bevillinger og med oplysninger fra forskellige offentlige registre hos fx SKAT og Folkeregisteret, jf. lov om Udbetaling Danmark, kapitel 3a. Der sammenkøres data om økonomiske forhold samt bopæls- og familieforhold for dig, din ægtefælle/samlever og øvrige hustandsmedlemmer, både nuværende, tidligere og formodede. Formålet med samkøringen er at forhindre fejl i offentligt bevilligede udbetalinger.

Udbetaling Danmarks dataenhed videregiver oplysninger om formodede fejl eller urigtige data til kommunen, som derefter træffer afgørelse om din ydelse/tilskud skal reguleres, eller om der skal rejses krav om tilbagebetaling. Udbetaling Danmarks dataenhed sletter data om dig, når kommunen har fået besked om resultatet.

Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.

Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.

Ved samtykke forstås ”enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.” Jf. Databeskyttelsesforordningen artikel 4 nr. 11.

Du kan altid tilbagekalde et samtykke til indhentning eller videregivelse af oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3.

Dit samtykke bortfalder automatisk når sagen er færdigbehandlet.

Hvis du ikke ønsker at give samtykke til kommunen, behandler kommunen din sag på det foreliggende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11b. [medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 eller integrationslovens § 50, stk. 2, eller kommunen behandler sagen efter reglerne i retssikkerhedslovens § 11c.] Det kan betyde, at du får mindre – eller slet ingen ydelse. Det samme gælder, hvis du tilbagekalder et samtykke.

Der er fastsat en sats for, hvor meget du maksimalt kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Dette fremgår af Barnets lov § 87, stk. 3 (se uddrag af loven nedenfor). Satsen reguleres årligt. Se den aktuelle sats på din kommunes hjemmeside.

Hvis tabt arbejdsfortjeneste er bevilget i 2010, så gælder reglerne for ydelsesloft og indtægtsgrænse ikke – se vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
§ 87. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet eller den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder dog ikke børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47, i forbindelse med barnets eller den unges hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.
Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATPbidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.

§ 88. I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 87, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen
1) er arbejdsløshedsforsikret,
2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) ikke er selvforskyldt ledig,
4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Den særlige supplerende ydelse udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.
Stk. 4. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal indbetale ATPbidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale en tredjedel af ATP-bidraget, og kommunen skal betale to tredjedele af bidraget.
Stk. 6. Social- og boligministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet eller den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unge funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge. Stk. 3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

§ 9. Bruttoydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. § 10, dog højst med det beløb, der fremgår af § 87, stk. 3, i barnets lov. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.

§ 10. Til personer, der opfylder betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra
1) den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,
2) den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,
3) dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
4) et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.
Stk. 2. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende normalt modtager tillæggene.

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal beregne bidrag til pensionsordning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, jf. § 87, stk. 3, 3. pkt., i barnets lov. Der kan ikke ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, også som følge af skift til andet arbejde.
Stk. 2. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og 10, dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag, jf. § 87, stk. 3, 3. pkt., i barnets lov. For personer ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til § 87 i barnets lov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt indsætte bidraget til pensionsordning på kontoen i modtagerens pensionskasse, eller kommunalbestyrelsen kan efter aftale med den pågældende oprette en pensionsopsparing for den pågældende. Udbetalingstidspunktet afhænger af de enkelte pensionskassers bestemmelser. Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor ydelsesmodtageren er ansat, indstillet på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag til den ansattes pensionsordning, indbetaler kommunalbestyrelsen et bidrag til pensionsordningen til ansættelsesmyndigheden.

§ 12. Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

§ 13. Der kan ikke ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie, i det omfang modtageren samtidig får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie.

Regulering
§ 14. Bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og 10 reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 1. Indeholdelsespligtige a-kasser, kommuner og Arbejdsformidlingen skal indstille opkrævningen af særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) med virkning for dagpenge, godtgørelse m.v., der udbetales fra og med den 1. juni 2004 til personer, der er omfattet af § 17 f, stk. 3, 1. pkt., jf. dog 6. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan dog ske opkrævning af SP-bidrag efter 1. juni 2004, hvis udbetalingen vedrører perioden 1. januar - 31. maj 2004.

* Yderligere oplysninger herom fås ved henvendelse til kommunen.