Du bedes udfylde blanketten, for at kommunen kan behandle din henvendelse på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.
(Se desuden 'Om samtykke' omtalen af konsekvenserne ved manglende samtykke til indhentning af oplysninger). Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan besvare, så kontakt kommunen.
Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for sagen. Det gælder både oplysninger vedrørende dig selv, en eventuel ægtefælle eller samlever og børn, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.
Det kan fx være ændringer vedr.
- dit barns sygdom,
- egne eller husstandens økonomiske forhold, eller
- ændringer i husstandens sammensætning.
Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at kommunen rejser krav om, at du tilbagebetaler ydelsen, jf. barnets lov § 190.
Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.
Oplysninger kommunen kan indhente uden dit samtykke
Kommunen kan indhente økonomiske oplysninger samt oplysninger om dine ferieforhold fra
- andre offentlige myndigheder,
- eIndkomstregistret,
- A-kasser og
- Feriekonto.
Kommunen kan indhente tilsvarende oplysninger om andre i din husstand.
Kommunen bruger oplysningerne til behandling af din sag eller til efterfølgende kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 til 5.
Om samtykke
Reglerne om samtykke fremgår af databeskyttelsesforordningen.
Ved samtykke forstås ”enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.” Jf. persondataforordningen artikel 4 nr. 11.
Du kan altid tilbagekalde et samtykke til indhentning eller videregivelse af oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3.
Dit samtykke bortfalder automatisk når sagen er færdigbehandlet.
Hvis du ikke ønsker at give samtykke til kommunen, behandler kommunen din sag på det foreliggende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11b. Det kan betyde, at du får mindre – eller slet ingen ydelse. Det samme gælder, hvis du tilbagekalder et samtykke.
Krav om ophold i Danmark
Bevilling af Merudgiftydelse efter barnets lov er betinget af, at du opholder dig lovligt i Danmark.
Du bevarer retten til merudgiftsydelse ved midlertidige ophold i udlandet, hvis opholdet ikke varer mere end en måned.
Hvis du opholder dig i udlandet i mere end en måned, skal du ansøge kommunen om at bevare ydelsen.
Hvor lang tid ydelsen kan bevares er afhængig af hvorfor ydelsen er bevilget og en konkret vurdering fra kommunen.