Du bedes udfylde blanketten, for at kommunen kan behandle din henvendelse på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.

(Se desuden 'Om samtykke' omtalen af konsekvenserne ved manglende samtykke til indhentning af oplysninger). Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan besvare, så kontakt kommunen.

Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for sagen. Det gælder både oplysninger vedrørende dig selv, en eventuel ægtefælle eller samlever og børn, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Det kan fx være ændringer vedr.

• dit barns sygdom,
• egne eller husstandens økonomiske forhold, eller
• ændringer i husstandens sammensætning.

Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at kommunen rejser krav om, at du tilbagebetaler ydelsen, jf. barnets lov § 190.

Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger – enten bevidst eller ved grov uagtsomhed – kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Oplysninger kommunen kan indhente uden dit samtykke

Kommunen kan indhente økonomiske oplysninger samt oplysninger om dine ferieforhold fra

• andre offentlige myndigheder,
• eIndkomstregistret,
• A-kasser og
• Feriekonto.

Kommunen kan indhente tilsvarende oplysninger om andre i din husstand.

Kommunen bruger oplysningerne til behandling af din sag eller til efterfølgende kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2 til 5.

Om samtykke

Reglerne om samtykke fremgår af databeskyttelsesforordningen.

Ved samtykke forstås ”enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.” Jf. persondataforordningen artikel 4 nr. 11.

Du kan altid tilbagekalde et samtykke til indhentning eller videregivelse af oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3.

Dit samtykke bortfalder automatisk når sagen er færdigbehandlet.

Hvis du ikke ønsker at give samtykke til kommunen, behandler kommunen din sag på det foreliggende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11b. Det kan betyde, at du får mindre – eller slet ingen ydelse. Det samme gælder, hvis du tilbagekalder et samtykke.

Krav om ophold i Danmark
Bevilling af Merudgiftydelse efter barnets lov er betinget af, at du opholder dig lovligt i Danmark.

Du bevarer retten til merudgiftsydelse ved midlertidige ophold i udlandet, hvis opholdet ikke varer mere end en måned.

Hvis du opholder dig i udlandet i mere end en måned, skal du ansøge kommunen om at bevare ydelsen.

Hvor lang tid ydelsen kan bevares er afhængig af hvorfor ydelsen er bevilget og en konkret vurdering fra kommunen.

§ 86. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.
Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor.

Regulering af årligt minimum for merudgifter, § 86, stk. 3
Minimumsgrænsen for tilskud til merudgifter reguleres én gang om året. Se aktuelt minimumsbeløb på din kommunes hjemmeside.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Stk. 2. Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Stk. 3. Med kronisk lidelse forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år.
Stk. 4. Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.
Stk. 5. Behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til forældre til børn og unge uden handicap på samme alder og i samme livssituation.

§ 2. Barnet eller den unge skal bo hos forældrene eller andre pårørende. Børn eller unge, der af kommunalbestyrelsen er anbragt uden for hjemmet, anses ikke for hjemmeboende.

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal alene yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.
Stk. 2. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og er ikke skattepligtigt.

§ 4. Merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.
Stk. 2. Hjælp til dækning af merudgifter ydes som udgangspunkt som et kontant tilskud. Kommunalbestyrelsen og ydelsesmodtageren kan dog aftale, at visse ydelser skal afregnes direkte af kommunen med leverandøren.
Stk. 3. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen med en leverandør, modregnes i det månedlige tilskud.

§ 5. Særlige diætpræparater til børn med de livsvarige sygdomme phenylketonuri (Føllings sygdom) og Alcaptonori udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centret), som opkræver betaling herfor fra de øvrige regioner.
Stk. 2. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som allerede får udbetalt merudgiftsydelse efter § 86, stk. 1, i barnets lov, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb, uanset størrelsen på den enkeltstående merudgift.
Stk. 3. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som er omfattet af personkredsen i § 86, stk. 1, i barnets lov, og som ikke allerede får udbetalt merudgiftsydelse, fordi familien ikke har nogen løbende sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling. Det er en betingelse, at der er tale om en enkeltstående merudgift, som mindst svarer til det årlige minimumsbeløb.
Stk. 4. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som er omfattet af personkredsen i § 86, stk. 1, i barnets lov, og som har løbende sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, men ikke allerede får udbetalt merudgiftsydelse, fordi de løbende udgifter ikke i sig selv overstiger det årlige minimumsbeløb, jf. § 86, stk. 3, i barnets lov, vil familien være berettiget til merudgiftsydelse i et år, hvis den enkeltstående merudgift og de løbende merudgifter tilsammen som minimum svarer til det årlige minimumsbeløb. Dækningen af de løbende merudgifter og den enkeltstående merudgift udbetales i månedlige rater, jf. § 4.