Indstilling af kandidat til årets Sports-, Kultur- og Initiativpris

Om Sports-, Kultur- og Initiativprisen

 

Hvem skal have årets Sports-, Kultur- og Initiativpris?
Dragør Kommunes Folkeoplysningsudvalg uddeler hvert år årets Sports-, Kultur- og Initiativpris den sidste fredag i september. Med prisen følger 5.000 kr. samt en skulptur udført af den lokale kunstner Flemming Brylle.

Folkeoplysningsudvalget udvælger årets vinder af Sports-, Kultur- og Initiativpris i august. Vinderen vil få besked umiddelbart herefter.

 

Tidsfrist
Vi skal have modtaget din indstilling senest 1. august.

 

Hvem kan indstilles?
Sports-, Kultur- og Initiativprisen kan gå til

  • en idrætsudøver, et hold, en afdeling eller en klub, der har opnået et bemærkelsesværdigt resultat i konkurrence eller andre idrætslige sammenhænge. Prismodtager skal være medlemmer af en lokal idrætsforening eller bo i kommunen.
  • en person, der gennem en årrække på bemærkelsesværdig måde har virket som leder af idrætsarbejde eller idébetonet børne- og ungdomsarbejde i Dragør Kommune.
  • en person, en gruppe, en forening eller en institution, som anerkendelse for bemærkelsesværdigt arbejde til gavn for kulturlivet i Dragør Kommune. Prisen kan gives for kunstnerisk og/eller kulturelt arbejde i alle former.
  • en initiativrig borger, organisation, institution eller forening i Dragør Kommune, der har ydet en særligt bemærkelsesværdig indsats for at fastholde og styrke fællesskabet i Dragør Kommune til gavn for byens borgere.
  • tidligere indstillede kandidater (som ikke har modtaget prisen)

 

Hvem kan IKKE modtage prisen?

  • medlemmer/tilforordnede i Folkeoplysningsudvalget
  • kommunalt ansatte medarbejdere, på baggrund af deres arbejde for kommunen
  • en person, idrætsudøver, hold, afdeling, klub eller organisation som tidligere har modtaget prisen

Om indstiller
Om kandidaten