Din kommunes DPO oplysningerTelefonnummer +4541780531
E-mail dpo@tbst.dk
Behandling af personoplysningerUnderretning om indsamling af oplysninger
Vi orienterer dig hermed om, at du ved fremsendelsen af denne helbredsattest sender personoplysninger til Trafikstyrelsen.
Nedenfor finder du en uddybning forklaring i forhold til de oplysninger vi skal give dig.
Efter databeskyttelsesforordningen1 artikel 13 skal vi nemlig give en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig.
De oplysninger, vi skal give dig, er følgende:
• Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
• Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
• Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
• Kategorier af personoplysninger
• Modtagere eller kategorier af modtagere
• Hvor dine personoplysninger stammer fra
• Opbevaring af dine personoplysninger
• Retten til at trække samtykke tilbage
• Dine rettigheder
• Klage til Datatilsynet
Persondatabeskyttelse
I henhold til EU’s databeskyttelsesforordning2 (GDPR) vil vi i det følgende oplyse dig om, hvordan Trafikstyrelsen håndterer de personoplysninger, som vi modtager og behandler om dig.
Vi er dataansvarlig – hvordan kontakter du os?
Styrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig. Hvis du har spørgsmål til styrelsens behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os eller Transportministeriets uafhængige databeskyttelsesrådgiver via kontaktoplysningerne nedenfor:
Styrelsens kontaktoplysninger
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon: 7221 8800
E-mail: info@tbst.dk
CVR-nr.: 27186386
Formålene med behandlingen af dine personoplysninger
Styrelsen behandler dine personoplysninger til følgende formål:
Ansøgning om opnåelse af helbredsgodkendelse med henblik på at kunne varetage visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
Jernbaneloven, lov nr. 686 af 27 maj 2015 § 56, bekendtgørelse nr. 1212 af 20. november 2017 om certificering af lokomotivførere, jf. lokomotivførerdirektivet, direktiv nr. 2007/59/EF af 23. oktober 2007 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1359 af 22. november 2016 om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet og bekendtgørelse nr. 576 af 30. maj 2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og letbaneområdet.
Kategorier af personoplysninger
Styrelsen behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Helbredsoplysninger og CPR-nummer
Navn, adresse, telefon, fødselsdato og lægens kontaktoplysninger og underskrift.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Styrelsen videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
Dine oplysninger videresendes til egen læge ved afslutning af helbredsattesten.
Resultatet af helbredsgodkendelsen (godkendt/ikke godkendt) sendes til din arbejdsgiver.
Hvor dine personoplysninger stammer fra
Dig selv og Det Centrale Personregister (CPR).
Opbevaring af dine personoplysninger
De oplysninger, styrelsen skal journalisere, afleveres løbende til Rigsarkivet efter arkivlovens regler og
Statens Arkivers bestemmelser herom. Oplysninger vi modtager, der ikke er omfattet af styrelsens pligt til at journalisere, vil blive slettet, når vi ikke længere har behov for dem.
Styrelsen opbevarer dine personoplysninger i 5 år efter, at pågældende helbredsgodkendelse udløber.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger om dig, som vi behandler (indsigtsret), eller til at søge om aktindsigt.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Det gælder alene oplysninger, som ikke er journaliseringspligtige.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den, registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.
2 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) samt databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj 2018.